I det tyske biblad ADIZ var der i januar 2006 en sammenfattende artikel om diabetes og honning.
Heri blev vist, at også mennesker med diabetes kan tåle at spise honning; men man kunne ikke forklare hvorfor.
Dette er et spændende område og jeg har selv talt med en del diabetikere på div. Markeder, hvor nogen kunne tåle at spise honning, uden blodsukkeret farede op og andre ikke.
Jeg skære det kort ud i pap og sammenfatter lidt:
Honning består mest af glukose og fruktose. Disse
sukkerarter er i honning en blanding af henholds-
vis tre og fem varianter. Det betyder langsommere
fordøjelse sammenlignet med rent sukker. Altså
har honning en lavere GI værdi. Ved fordøjelsen
af honning sker der først en optagelse af gluko-
sen, der hæver blodsukkeret. Fruktosens fordø-
jelse tager længere tid og bruger glukose. Fruk-
tose hæver kun blodsukkeret lidt. Honninger med
højt fruktoseindhold har den laveste GI-værdi.
Honning med et lavt GI kan anbefales til personer
med diabetes, når disse gerne vil have lidt til ”den
søde tand”.
Generelt kan vi til personer med diabetes an-
befale honninger med højt fruktoseindhold f.eks.
en sensommerhonning, mens en forårshonning
med højt indhold af glukose (f.eks. raps) kan an-
befales til kunder, der ønsker en ikke-så-sød hon-
ning. Men en uhæmmet indtagelse vil give fedt-
dannelse.
Tilføj kommentar
Kommentarer